med en Moody 376

 

 

Panormos er navnet på en havneby på en af de græske øer. Det var en drøm, som Marion fra England havde, om sin og sin mands otium, men sådan skulle det ikke gå..

Manden ville ikke af sted, da båden var klar, han var ikke meget for at sejle, så båden blev sat til salg.  

Bjarne købte den, men der var langt hjem og  ferien og fridage var opbrugt for i år. Han kunne ikke selv ta’ med, så han måtte ud og finde nogle til at hente båden.. Det lykkedes, og af forskellige veje fandt han frem til 4 og det blev:

Arne fra Bogense, Ole fra Odense, Peter fra Klintebjerg og Ivan fra Assens..

Det var en flot planlagt tur. Vi skulle mødes i Odense hos Bjarne, hvorfra vi ville blive kørt til Esbjerg lufthavn, og med fly herfra til Stansted  i England. Her stod en udlejningsbil. som skulle afleveres i Portsmouth. Det gik som planlagt .. det var noget af en oplevelse, at komme med et billigt fly - her er intet! Øl koster 25 kr., men 5 kvarter senere så er man der. Det er samme venten på bagage, hen efter bilen og så af sted

Det er helt fint, når vi har en med, der har boet i et land med venstrekørsel,  så ud på motorvejen og holde i kø.. Efter en time drejede vi af for at spise. Det var helt fint og morsom betjening, men maden smagte som englænderne trist! Så af sted igen - regn og masser af biler …

Vi ankom til Portsmouth ved 21 tiden, kørte lidt forkert, men var dog på kurs Southsea et eller andet sted. Vi ringede til sælgeren og forklarede, at vi holdt ved D-dags museet, og ca. 10 min efter var vi der.

Marinaens vagtmand  vidste besked med, at vi skulle komme, så der var ingen problemer med at komme ind.

Vel ankommen  trængte til noget at drikke og gik op i PUBBEN  bestilte 4 guinnies. Skulle vi have mere at drikke, eller skulle vi have noget med ombord, skulle vi bestille inden kl. 22, for da lukker pubben, og det bliver overholdt! ”Stupid law” som bartenderen sagde,  hun var nu meget sød..

Efter at havde set på skivet, drukket øllet og fordelt sovepladser (der var masser af plads) gik vi til ro……

            

Næste morgen startede med et problem. Hvordan får vi kaffe? Var der gas, kedel, kaffe og brød? Aldrig en skid, så vi gik på jagt, men det var lidt planløst. En ville på lokum, 2 gik på sightseeing, (man måtte da se på hvad skibe der var her) en fandt lidt efter en elkedel på havnekontoret. Det hjalp lidt, men brød havde vi ikke endnu så op i butikken, købe brød og smør på klods, vi havde kun plastic penge, og der skulle nok handles senere…

Marion ville komme kl 10.00 hvis trafikken tillod det, for hun bor i London. Efter morgenmaden gik vi en tur rundt på havnen. Et kik ud over hvor vi skulle sejle, viste en bæk, hvor bådene stod på bredden. Da vi kom tilbage måtte vi forhale, for vi stod på grund. Båden skulle være efterset og forårsrengjort, efterset – ja men rengjort? Nej  Vi skurede cockpittet, der var grøn af alger. 

Da Marion med mand ankom, gik vi båden efter. Hvor sidder alle ventilerne, hvor meget  diesel bruger den i timen, vand, strøm, sejl, redningsflåde, og reservedele..

Så skulle udlejningsbilen afleveres, og vi skulle handle ind. Ole blev på båden sammen med sælgerens mand, og Marion kørte med os. Da  Peter snakkede engelsk som en indfødt, var det ham der førte ordet,  men der var nogle englænder, der fik sig et billigt grin, for i supermarkedet fes 3 danske mænd rundt for at finde mad til 5 dage. Hvad skulle vi have, og hvor var det, Marion skubbede rundt med en stor indkøbsvogn? Den blev fyldt op under stor diskussion, og et par af Marions venner spurgte hende om hvad hun lavede, og hun svarede, at hun blot var slave for ”dem der”..

Tiden løber. Vi skulle også have noget til at koge i, en kedel, knive og gafler, kopper, tallerkner og glas. Der var igen en større diskussion,  skulle vi købe noget godt eller bare noget der var billigt? Valget blev midt i mellem, det er sku ikke nemt at købe ind for andre.

Lidt senere, end vi havde regnet med, kom vi tilbage på havnen. Det var ca. højeste vandstand nu, så det var med at blive færdig og komme af sted ..

Marion gav sandwich, mens vi fik det sidste stuvet af vejen. Vi skulle have diesel på reservedunkene (40l) så vi måtte over til tanken med båden, og dunkene skulle blive ombord, ellers fik vi ikke noget. Det er noget med afgiften, det kostede kun ca 4 kr. pr liter.  

 Så var det afgang! Nu var der vand nok og en masse røde og grønne pæle viste vej. Godt ude forsvandt afmærkningen, og     skipper var lige ved at gå i sort, (det var hans tidevandsdåb!) ”fortsæt ligefrem, for der sejler jo en coaster!” Nu gik det der udad,  så der blev serveret en øl i cockpittet.  Vagtplanen trådte i kraft med 4 timers skift, ok. Vi gik godt til havs, for her var mange grunde med 1m vand, så ud hvor der ikke var nogen problemer,  og så der op ad ..Efter et par timer var der ingen vind, så   motoren blev sat til.  

               

 Peter serverede steaks med kartoffel både, salat og øl. Han påtog sig rollen som kok, sikkert af skræk for vores evne udi kogekunsten.  Det blev en flot nat med måne og stjerner. Lyset fra land fulgte os hele natten sammen med div. Skibe, så der var nok at få tiden til at gå med, og så var der en makker man kunne snakke med. Der blev vendt mange sten på sådan en nat.. Ole og jeg  havde 3-7 vagten.   Det synes jeg er den bedste, for der bliver det lyst. Til gengæld  blev jeg snydt for morgenmad for jeg nåede aldrig at spise sammen med de andre… jeg sov.  

Da jeg vågnede ved 10 tiden, kunne vi se The White Cliff of Dover. Vi kaldte havnen  over VHF’en og fik besked på   at kalde igen 200 m fra havnen, (det er ca 2 foldboldbaner fra). Her fik vi besked på at følge efter catamaran færgen ind, hvilket er umuligt, men ind kom vi. I bunden af havnen var der en flydende tankstation, hvor vi fyldte diesel på. 34 l og det var noget mindre, end det den tidlige ejer havde fortalt os! Han sagde den brugte 6 l i timen. Nu kunne vi se, at selv med        vindstille kunne vi nå Kieler kanalen. Der var lige et par ting vi havde glemt at købe, både æg, bacon og kaffe det er ikke alt man husker. Så var det tid til at kikke på byen en times tid, vi skulle jo over kanalen inden det blev mørkt ..

Da vi gik ud kaldte vi havnen, satte sejl og fik vores havneøl. Solen skinnede og der var 20°. Vi nåede nu ikke helt over kanalen før motoren blev startet igen, vi skulle jo hjem med skibet, selvom vi overvejede, at det måske var bedre at sejle sydpå, nu vi var her ..

Det blev igen en nat med stjerner og måne. Lysene fra Ostende og mange fragtskibe, men også fra trawlerne og det er noget man skal være opmærksom på, for fiskerne føre lys som det passer dem ..

Nu var det om at finde bøjerne. Vi havde lagt en rute bag ved bøjerne, som var meget direkte, så vi kom til at krydse dybvands ruterne på nogle steder, hvor de var brede og med meget trafik, men det gik.. Der er jo kun kompasset, lysene og GPS’eren at holde sig til . Næste dag var lige så flot som dagen før. Middagen blev serveret i cockpittet, igen en vellykket menu fra kokkens side, og den daglige øl gjorde lykke.

Med 2 på vagt i stille vejr, var der overskud til en lille en på øjet til kokken.

Det var ikke meget land, vi havde set siden Dover. Belgien og Holland må være meget fladt, for om aftenen kunne vi se fyrene på land og ikke andet.

 Vi kom tæt på Gasfelterne, men vejret var stadig flot efter årstiden, og atter en dag med mad i cockpittet.

Vi var nu kommet op til de Frisiske øer og var på vej ind mod Elben. Dette kunne ses på trafikken, for der kom flere og flere store skibe, men her var grønne sideafmærkning , så vi var næsten aldrig i tvivl om hvor vi var. Det skulle da lige være ved en forgrening til en af floderne, hvor der lige var en ekstra grøn bøje. Der var vi lidt i tvivl, for kortene var jo ikke fra i år, og der er mange historier om at det skifter meget her.. men hen til bøjen og se, der er nemlig nr. og navn på dem! Altså GPS’en passer, og vi skulle nok ikke snakke så meget,  men passe vort bestik.. Nu blev der mere modvind, og det begyndte at regne.

Da vi sejlede efter bøjerne, skulle vi holde godt udkik, for vi gik på den rigtige side af dem, og der har vi ikke noget at gøre. Man skal blive udenfor DW ruten, det gik da godt, men de store skibe kom tæt på, og de kommer hurtigt..  fordelen var, at vi aldrig var i tvivl om hvor vi skulle hen..

Godt inde i Elben blev trafikken meget tættere, og her er ikke meget plads.. Vi gik ind i Cuxhaven. Den 2. marina er en stor havn med flydebroer, hvor vi fik fortøjet, kom af det våde tøj fik en øl, og gjorde klar til at gå til køjs. Vi ville tidlig op for at komme over til Brunsbüttel og ind i kanalen.

Det var tidligt da vi vågnede, det var tåget og vådt, lidt morgenkaffe og så af sted. Der er bøjer hele vejen, så det var bare at se dem og nummeret, så viste vi hvor vi var. Vi kunne ikke se fra bøje til bøje, og vi skulle jo tværs over til kanalen .. Her var vi heldige for lige udfor Brunsbüttel klarede det op. Vi sejlede over til den gamle sluse, og luskede hen mod kajen, for at orientere os, men så var der en stemme fra en højtaler som spurgte, om vi skulle igennem, for så kunne vi blot sejle ind med det samme.. Vi fortøjede til de flåder, som er fortøjet langs med slusevæggen.. men pas på her er glat !!

Op til slusevagten hvor vi fik en snak om alt andet end sejladsen i kanalen, men fik dog at vide, at vi ikke måtte sejle før der var 1000m sigt og kun til kl.20.30, og at der i øjeblikket kun var 100m sigt. Vi kunne lægge os i marinaen og ventede til tågen lettede. I porten til marinaen kunne vi få besked om hvornår vi måtte sejle, og så skulle vi betale 35 dm når vi havde passeret kanalen.           

Ved middagstid kom vi af sted. Nu skinnede solen og det var en flot tur. Der var solbadning, mad og kaffe i cockpittet. Kl. 19.15 var vi ved Holtenau, men den gamle sluse var lukket …  

Vi luskede rundt og prøvede at kalde slusen over VHF’en. Det lykkes på kanal 8, og vi kunne bare gå ind i den ny sluse sammen med de store skibe, her var Ole ved at sætte sig på røveren, da han hoppede ned på flåden for at fortøje. Vi gik op til den lille biks, hvor vi købte billetten, derefter op til slusemester, og så var alt ok.

Vi kom næsten sidst ud, men de andre er jo også store .. Til bagbord ligger der en ”marina ”, men der er ingen faciliteter, så vi fik fortøjet og gik på jagt efter et sted at spise. Arne havde sat sig i forbindelse med Bjarne, for det var fredag og han havde fri, så var det vel tiden at komme ned og prøve sin nye båd.

Da vi kom tilbage til båden, var Bjarne der, og han havde øl med. Nu skulle det fejres at han havde fået nyt ”skiv”! Det blev sent før vi kom til køjs..

Næste morgen skulle vi lige havde købt ind og bestilt lidt transitvare. Her var der nogen som opdagede, at man ikke altid kan betale med plastic penge! Cool cash’ ellers ingen vare! Og det var både i supermarkedet og hos skibshandleren.

Det var stadig tåget, da vi lagde fra, men vi sejlede derudaf sammen med en masse andre både.  
Tågen blev tættere og tættere. Vi kunne høre tågesignalet fra Kiel fyr, men ellers var der en mand på udkik i stævnen de næste par timer. De andre sejlbåde vi mødte var meget tæt på… men der kom mere vind og tågen lettede. Nu gik det rigtig godt. På et tidspunkt loggede vi over 9 knob med vinden agten for tværs ..nu blev dame lidt sværere at styrer, vi skal ikke have for meget forsegl på, så det blev rullet lidt ind. Det gik stadig strygende op igennem Lillebælt. Vejret blev meget bedre, så ved 19 tiden var vi klar til at anduve Assens. Peter havde som sædvanlig lavet en fortræffelig aftensmad til os. Peter og Jeg stod af her, de var jo 3 til at sejle resten af vejen til Bogense.  

Efter at havde spist og taget afsked, smed vi los og de sejlede til Middelfart hvor de var ved 24 tiden. Næste dag gik det til Bogense, hvor de var fremme til middag. 

En fin efterårstur i et godt langtursskib.

 Tak til Bjarne og Annelise fordi vi fik lov til at hente deres nye ”skiv”.

 


  

 

                       Ivan Frost   FTLF