Blekinge Skærgården 2007

 

fra Simrishamn På kurs 020º i fin sommersol mod Hällvik kunne vi se de 2 store radiomaster.Vi er ikke i tvivl om hvor vi skal hen, med de grønne bøjer til styrbord.

Hällevik er en fin havn med flotte stenmoler. En lille bro forbinder de 2 moler med hinanden, og man ligger ved flydebroer med bomme, som svenskerne siger det er en praktisk ting. Vi søgte ind i bunden,og der var en plads med god udsigt.

Her er bad og strøm, der høre med i havnepengene.

Der er 2 fiske forretninger med restaurant her kommer mange sommergæster, og skal man have brød her, er det når de åbner, ellers må man til købmanden. Det er en lille butik, men udvalget er godt, og mod gebyr kan man få lidt penge på sit visakort.

Området har en fin strand og stier der føre over til Nogersund.Her fra passer man en stor campingplads,

vandland og fodboldbaner, og hvis man er godt cyklende er der kun 6 km til Horvik den næste havn.

Vi blev i Hällevik, hvor vi gik tur i byen og  cyklede rundt i omegnen, mens vi ventede på, at besætningen skulle komme

 

 

 

                               

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

             Hällaryds Skærgården

 

Med alle vel ombord sejlede vi mod Hällaryds Skærgården. Vejret var friskt og en enkelt regnbyge slap vi heller ikke for,  men det var spændende at se hvordan denne skærgård var.

Sidst vi var på de kanter sejlede vi forbi, da var målet

Göta kanalen.

Vi havde købt et hæfte i Simrishamm,

  ”Natur och Gästhamner i Blekinge Skærgården”.

Her var mange oplysninger om ankerpladser, havne og fortællinger om områderne vi kom igennem.

Men den var på svensk, så den skal læses langsomt og måske

2 gange. Den svenske krydserklub har mange gode oplysninger om skærgården som står i hæftet.

 

Karingbergsu er et flot udsigt punkt. Her er fortøjningsodder i klippen, så det er ikke noget problem at fortøje, men klippen er stejl og i fugtigt vejr er den glat. Men her er en fragtfuld udsigt,

når man kommer helt op.

Hvis man ikke er så modig, kan man sejle lidt længer ind til Grasvik, eller Bruksvik, der er også 4 marinaer indenfor nogle mil.

Skulle man hellere have lyst til øerne, så er der et udsøgt område mod syd.

Her er mange muligheder, og med bogen i hånden og de tegninger, kortudsnit der findes her er valgmulighederne mange.

 

                      Tjärö.

Øen ligger på vej op til Gurövik. Vi havde læst, at det var en anderledes ø, men for os er de alle anderledes. Vi sejlede op på vestsiden for at finde en ankerplads, passerede et sted hvor en lille færge kunne lægge til. Lidt efter skulle vi passere en sten i vandet, og efter elektronisk søkort skulle den ligge til styrbord, men den var til bagbord, så nu holdt vi mere udkik, når vi var uden for de afmærkede ruter. 100m længere fremme fandt vi ind til klippen, fik fortøjet med hækankeret godt ude. Her var fint, man kunne se, at der var andre der havde været her før os.  

En gå tur på øen var interessant, her var lavet plads til kajak og kano folk, så man kunne grille og slå telt op.

På modsat side af øen var der en slags ferie koloni og en havn, bro med strøm og hæk anker. Det eneste køretøj på øen var en traktor, på vejen tilbage fandt vi en campingplads den var meget tom, så vi lånte lige toilettet.

Ved spisetid, som vi foregik ned om læ, da alt var vådt. Vi hørte en del støj, så op og kikke, og nu lå der 3 svenske både , lige så tæt som i  en havn ved side af os. De hilste pænt og gik i land med deres grilludstyr og klapstole, så vi var ikke mere alene i den svenske natur.

Vi var lige gået til køjs, da det sagde det bum, op og kikke efter, det var en sten der rørte siden af kølen. Vi forhalede så natten  bliv rolig.

Området ind til Tjärö byder på mange flere muligheder, hvis man ser på kort og skitserne i bogen, hvor også div. sten er markeret. Der er mange steder hvor der kan fortøjes ind til klippen, men forsigtig, når man sejler mod land, så ud med hækankeret, så kan man altid trække sig ud igen, og holde sig fri af klippen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rönnebyskærgården

Vejen ud gik langs med Gyön, nord om Kajsk ned til den afmærkede rute.

Vi bevægede os nu mod skærgården ved indsejlingen til Rønneby

Man bør bruge nogle dage her, for der er fine ankerpladser og marinaer

 

 

 

 

 

 

                 Karlskrona

 

 

Vi havde et mål at besøge Karlskrona. Her havde jeg engang i 1995 besøgt orlogsværftet, og det gamle marine museum.  Nu ville jeg gerne se byen igen og det nye museum.

Det er en fin sejlads ind i skærgården ved Karlskrona. Broen åbner næsten med det samme og afmærkningen er god. ”Godnat” tårnet er et fint mærke at styre efter.

Man bør nok se lidt på, hvilken marina der skal vælges. De ligger ikke langt fra byen, men der er forskel i prisen og på hvor meget støj man kan lide, .

Vi valgte den store som de fleste, her er ikke langt til byen, men der er meget trafikstøj, til gengæld lå der en tankstation med diesel 2 kr billiger end alle de andre havne vi havde været i.

Museet var en oplevelse, og der er meget historie i byen, her kan man godt få et par dage til at gå. Vi var ikke de eneste langturssejlere, og vi fik snakket med et par stykker. Den ene havde sendt konen hjem, det var det dårlige vejr der fik skylden. Han fik en kammerat med i stedet, vi mødte dem senere, på hjemturen.

Karlskrona skærgården måtte vente til næste gang, for vores besætning skulle tilbage til deres bil. De er arbejdsramt og vi skulle jo overtage børnene, Så vi vendte skuden og sejlede vestpå igen .

 

 

 

 

 

 

 

 

                      

                             Saltama.

                                                             

Anduvningen nord om Saltama er meget snævert. Her er enten meget smalt eller også fyldt med skær. Dette måtte vi sande ved indsejlingen fra øst fandt vi den sten som var vist i kortet som en lille prik, heldighvis med meget lav fart.

 

Det er et kønt område med kønne små sommerhuse. Her på østsiden er der ankerpladser, men dem på vestsiden er næsten ikke til at komme ind til, for der er ikke meget plads. Da vi kommet fri af revet ved Stickelön, mødte vi en svensk motorbåd, som lå for anker. Han havde motorproblemer, og bad om at blive slæbt ind til en bro omme på østsiden, nå vi måtte tilbage af samme vej som vi kommet fra.

Vi fik ryddet cockpittet, vendt rundt og tog slæbelinen ombord, han tog sit anker op og så gik det der ind af. Han var i kort snor, for der var jo ikke så meget plads til siden.

Alt gik godt, vi svingede rund og smed ham af. Han kunne selv drive ind til broen, og vi ville sejle videre, men der blev råbt på os, så rundt igen "her var noget til damerne," som tak for hjælpen, det blev kastet ombord, vi vinkede og sejlede endnu en gang igennem det smalle farvand, tilbage til ruten.

 

 

                                                                         

 

Tätnö.

 

 

 

 

Med tungen lige i munden gik det ned mod Tärnö. Vi havde bestemt os for Märaberget der er et natur område med en flot udsigt over hele området. Det var engang et militær anlæg, er nu støbt til, så før 1997 var der ikke mange dansker, der måtte komme her. Man ligger til ved en bro som naturforeningen ejer og den kan bruges gratis. Der er fortøjningsbøjer agter og ca 2 m. vand, Den svenske krydserklub har en bøje på lidt dybere vand 3 m, på land er der en fin grill plads og vand, men kun  gammeldags das. Hvis  man har lyst kan man gå til Kåsakroken ca 1 km der er en havn og en butik, her kommer også en turistbåd fra Karlshamn.

Sejladsen mellem øerne ind og ud er kræver en del opmærksomhed, men ellers ingen problemer, der er meget fin læ, hvilket man opdager når man stikker næsen ud igen.

                                                

 

 

                            Hanö

 

 

Man kan ikke have været i Blekinge Skærgården uden at besøge Hanö den er meget specielt

En hyggelig ø med en spændende natur

Havnen kan være urolig. Hvis man ikke ligger langskibs skal der hækanker ud, og det er ikke altid godt. Der er  toiletter, bad og en lille biks, men nok ikke et at blæse inde. Der kommer en færge flere gange om dagen.

Havnen kan være fyldt hel op på de gode dage.

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

         

Åhus

På hjemturen besøgte vi Åhus mest af nysgerrighed den ligger derover hvor man ikke rigtig kommer.

Det er en lang havn som ender til styrbord i en stribe værtshuse, de lukker kl.24 så er der ro.

Her er en spritfabrik, hvis nok "Absolut vodka".  ( svenskerne drikker jo ikke )

En pæn by, stor supermarked, bager og bank .

Modsat side ligger sejlklubben med nye flydebroer, et godt sted.

Men en god gåtur til byen, hvis man ikke lige ville låne robåden, så er det kun lige over åen.